Et sundt samfund begynder med frie familier

Danmark er på vej mod affolkning. Ikke fordi danskerne ikke vil have børn, men fordi staten gør det stadig sværere at vælge familien til. Vi har skabt et system, hvor det rationelle valg er barnløshed.

Hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil Danmarks befolkning falde fra 5,9 millioner i dag til omkring 3,9 millioner i år 2125. To millioner færre danskere på bare ét århundrede.

Et Danmark med tomme skoler, presset velfærd og et arbejdsmarked, der mangler hænder, hjerner og håb.

Det lyder som en fjern fremtid, men krisen er allerede begyndt. Der fødes for få børn i Danmark. Det ved vi godt, men vi taler alt for lidt om, hvad det betyder. Ifølge Rockwool Fondens Forskningsenhed ligger den danske fertilitetsrate på blot 1,46 børn pr. kvinde.

Det er langt under det nødvendige niveau på 2,1 for blot at holde befolkningen stabil.

Denne udvikling er ikke blot et demografisk problem. Den er en sundhedspolitisk, økonomisk og eksistentiel udfordring. Færre børn betyder færre skatteydere, færre hænder i sundhedsvæsenet, færre lærere og færre iværksættere. Men dybest set handler det ikke om tal. Det handler om Danmarks fremtid. Det handler om vores frihed. Frihed til at leve det liv, man ønsker, uden at blive straffet økonomisk, karrieremæssigt eller socialt for at vælge familie og børn til. Et samfunds styrke måles ikke i, hvor meget det kontrollerer sine borgere, men i hvor frit det lader mennesker skabe liv og tage ansvar for det.

I Danmark har vi gjort det at få børn til en administrativ proces. Der er regler, formularer, frister og systemer. Der er kontroller, normeringer og regler for alt fra åbningstider i vuggestuer til, hvor mange timer man må være på barsel. Men der er alt for lidt frihed og fleksibilitet.

Mange unge par oplever, at systemet modarbejder deres ønske om familie. Boligpriser, skatter, utryghed i institutionssystemet, bureaukratiske arbejdsgange og manglen på fleksible rammer gør det til et økonomisk og praktisk risikoprojekt at få børn. I stedet for at føle sig støttet, oplever mange, at de skal forklare sig, forsvare sig og undskylde sig. Det er en samfundsfejl.

Vi taler ofte om, at Danmark er et familievenligt land. Men det passer ikke længere. Det er blevet underligt at få børn, før man er 30. Det mest naturlige i verden, at stifte familie, bliver i stigende grad betragtet som en forstyrrelse af systemet.

DJØFs nye undersøgelse fra april viser, at 57 procent af kvinder og 19 procent af mænd oplever, at barsel har haft negativ betydning for deres karriere. For kvinder betyder det dårligere lønforhandlinger, færre spændende opgaver og direkte diskrimination. For mænd betyder det stadig, at barsel anses som et karrierebrud. Undersøgelsen, som omfatter 2.930 erhvervsaktive medlemmer med børn under seks år, er solid, og den afslører et grundlæggende problem: Vi straffer dem, der skaber liv.

Det går altså ikke, at man får et skub nedad i karrieren, fordi man bidrager til befolkningstilvæksten. Det er fuldstændig absurd, at noget så naturligt som at skabe børn skal føre til, at man mister løn, ansvar og respekt. Det må vi som samfund tage et opgør med, ikke gennem flere regler, men gennem en ny kultur og nye rammer for frihed.

Et sundhedsvæsen, der skal investere i liv

Fertilitet, fødsler og familiedannelse er ikke bare privatliv. Det er folkesundhed.

Når færre får børn, hænger det tæt sammen med stress, psykisk mistrivsel og manglende sundhedsfremme. Mange kvinder kæmper med fertilitetsproblemer, som i stigende grad skyldes livsstil, arbejdspres og fravær af støtte i sundhedssystemet.

Her har regionerne et ansvar. Sundhedsvæsenet skal ikke blot være reaktivt, det skal være proaktivt. Det skal ikke kun hjælpe, når skaden er sket, men understøtte hele familien: fra fertilitetsudfordringer til graviditet, fødsel og de første år som forældre.

Vi har brug for en ny tilgang, hvor fertilitet og psykisk sundhed tænkes sammen. Hvor vi skaber et sundhedsvæsen, der investerer i liv, ikke kun behandler sygdom. Hvor fertilitetsrådgivning, psykoterapi, forebyggelse og fleksible sundhedstilbud bliver en del af det normale sundhedssystem.

Et sundt samfund er ikke et, hvor flest muligt bliver behandlet, men et, hvor flest muligt har overskud til at skabe liv.

Psykisk sundhed og familieliv hører sammen

Når 40 procent af unge kvinder i dag oplever alvorlig stress, er det ikke mærkeligt, at færre får børn.

Når psykiatrien er presset, og samfundet kører i højt gear, er det ikke mærkeligt, at mange udskyder familielivet, eller helt opgiver det.

Fertilitet og psykisk trivsel hænger uløseligt sammen. Hvis vi ønsker flere børn, skal vi skabe et samfund, hvor folk har ro, overskud og tryghed til at få dem.

Det kræver, at sundhedsvæsenet tager stress, søvnproblemer, fertilitetsangst og mental overbelastning alvorligt. At vi ser mental sundhed som en del af forebyggelsen af den demografiske krise, ikke som et separat område for særlige eksperter.

At investere i mental trivsel er en investering i Danmarks fremtid.

Familie. Den bedste investering, vi kan foretage

Når politikere siger, at familiepolitik er dyrt, afslører de, at de kun tænker i et-årige budgetter eller endnu værre, fire-årige valgperiodder.

Ja, daginstitutioner, barsel og fertilitetsbehandling koster penge. Men på 30 års sigt er det nogle af de mest rentable investeringer, et samfund kan foretage.

Et barn, der fødes i dag, bliver morgendagens borger, forsker, iværksætter og omsorgsperson. Det er en investering med et afkast, ingen investeringsfond kan matche.

Alligevel prioriterer vi prestigeprojekter og midlertidige symbolreformer over det, der virkelig betyder noget: fremtiden.

Vi skal begynde at se på velfærdsudgifter som investeringer i menneskelig kapital, ikke som forbrug. Skoler, børnehaver, hospitaler og psykiatri er ikke dyre, de er samfundets produktionsapparat. Det er her, vi skaber de mennesker, der holder Danmark i gang.

Frihed som forudsætning for fremtid

Den liberale vej ud af fertilitetskrisen handler ikke om mere kontrol, men om mere frihed.

Frihed til at arbejde fleksibelt, til at tage barsel uden karrierestraf, til at vælge pasningsform, og til at indrette sit familieliv efter egne behov, ikke efter systemets standarder.

Derfor bør vi:

Indføre målrettede skattefradrag for børnefamilier.

Gøre det lettere at arbejde deltid eller hjemme i perioder med små børn.

Skabe større fleksibilitet i sundhedssektoren gennem digitale løsninger og rådgivningstilbud.

Fjerne unødvendigt bureaukrati i fertilitetsbehandling og svangreomsorg.

Investere massivt i psykisk sundhed og familietrivsel.

Frihed skaber fremtid, ikke som en parole, men som en samfundsmodel.

Der er brug for et opgør med den tankegang, der har gjort det at få børn til et karriereproblem.

Vi skal tilbage til et samfund, hvor det at få børn ses som det mest værdifulde, man kan bidrage med, ikke som et privat projekt, men som en kollektiv investering i vores fælles fremtid.

Vi skal skabe et sundhedssystem, der understøtter liv, ikke kontrol.

Et arbejdsmarked, der belønner ansvar, ikke fravær.

Og et politisk klima, hvor frihed til at leve det liv, man drømmer om, er en reel mulighed, ikke en privilegeret undtagelse.

Jeg stiller op til regionsrådet, fordi jeg tror på, at fremtidens sundhedspolitik ikke handler om flere regler, men om mere menneskelighed.

Fordi vi skal turde se 50 år frem og investere i det, der virkelig betyder noget.

Fordi Danmarks vigtigste sundhedsmål ikke handler om flere behandlinger, men om, at flere tør skabe liv.

For fremtiden. For friheden. For Danmark.