Rammebeløb spænder ben for nyt alment byggeri i København

København står overfor store udfordringer med at skabe flere almene boliger til borgere med små og mellemstore indkomster. Byggepriserne stiger hurtigere end det såkaldte rammebeløb, der fastsætter den maksimale omkostning for alment byggeri, hvilket gør det økonomisk vanskeligt at realisere nye projekter.

Byen har sat mål om 15.000 nye almene boliger frem til 2031, men halvvejs inde i perioden er der kun færdiggjort godt 2.500 boliger. Særligt i årene siden seneste kommunalvalg er der kun opført 936 nye boliger. Rammebeløbet bliver reguleret efter almindelig inflation, men det matcher ikke den hurtige stigning i materialepriser og arbejdsløn, hvilket bremser byggeprojekter.

Københavnske politikere fra flere partier opfordrer Christiansborg til at hæve rammebeløbet, så byggeriet kan komme i gang. Hvis ikke reguleringen ændres, risikerer byen at mangle almene boliger til vigtige erhvervsgrupper som sosu-hjælpere, pædagoger, sygeplejersker og politibetjente.

Der er uenighed om løsningen. Nogle politikere frygter, at højere rammebeløb vil føre til dyrere husleje i de nye almene boliger, mens andre fremhæver, at alternativet er, at der slet ikke bliver bygget noget. Regeringen planlægger at inkludere løsninger på problemet i et kommende boligudspil, der skal balancere behovet for flere almene boliger, ejerboliger og en inkluderende bystruktur.

Faktaboks:

• Mål: 15.000 nye almene boliger i København frem til 2031
• Færdiggjort halvvejs: 2.530 boliger
• Boliger opført siden 2022: 936
• Problem: Rammebeløb for alment byggeri fastsat ved lov, reguleres kun med almindelig inflation
• Konsekvens: Byggeprojekter bremset på grund af stigende materialepriser og arbejdsløn
• Politisk status: Flere partier ønsker højere rammebeløb; Venstre skeptisk
• Regering: Planlægger boligudspil med fokus på almene og ejerboliger samt inkluderende by